HAVETS MARGUERITERUTER

Margueriteruten på land kender de fleste til. Det er en 4.218 kilometer rute, der går igennem hele Danmark og nogle af vores mest naturskønne landskaber. Blå Oplevelser laver tilsvarende ruter langs de danske kyster, hvor du kan opleve noget af det smukkeste kystnatur. 

Havets margueriteruter er opdelt i lange ture, der er mest egnet til sejl- og motorbåde og korte ruter, der er mest egnet til erfarne kajakroere, SUP’ere og mindre både. 

Hver rute får navn efter et havdyr og tager udgangspunkt i de områder, hvor turbøjerne ligger. Rutebeskrivelserne inkluderer den naturtype, du møder, dyre- og planteliv i området, sværhedsgrad, huskeliste og andre gode råd. 

Nye ruter vil løbende udarbejdes og beskrives her på www.blaaoplevelser.dk.