VANDRERUTER
VEJLE FJORD
TRELDE NÆS
Ligesom alle andre kystnatur-elskere finder masser af oplevelser i Vejle Fjord, gør dem, der kan lide en rask vandretur, også. En af de smukkeste, som også har en overkommelig længde på omtrent 5 kilometer, er Trelde Næs ruten.
Trelde Næs er et helt unikt område, som du skylder dig selv at opleve. De imponerende skrænter med væltede træstammer, der ligger ud i vandet, samt den tætte skov er et fantastisk sted at padle. Trelde Næs er optaget som en af 15 steder i Danmarks Naturkanon.
Området er en af de steder i Danmark med højest biodiversitet. Det betyder at mange forskellige dyre- og plantearter trives i skovene og langs kysterne. Og det er ikke svært at forestille sig, når man passerer den vilde kyst. Samtidig er det også et område, der er interessant geologisk. Jordaflejringerne på de høje skrænter viser tegn på tre forskellige istider, og mange går langs strandene her på jagt efter fossiler.
Der findes flere stier i området, som både tager dig helt ud til vandet og gennem tæt skov, så du har mulighed for at variere længden af din tur. Se flere detaljer om ruten her.
UDGANGSPUNKT:
P-pladsen for enden af Trelde Næsvej
SVÆRHEDSGRAD:
Let
FACILITETER:
Toiletter ved p-pladsen og naturcentret
DISTANCE:
Ca. 3-5 kilometer
DE KELLERSKE INSTITUTIONER
Tag på en vandretur til De Kellerske Institutioner i Vejle Fjord. Lægen Christian Keller sejlede engang på Vejle Fjord på udkig efter en egnet placering til De Kellerske Institutioner. Han fandt det smukkeste sted med udsigt over fjorden.
Institutionerne husede psykisk udviklingshæmmede, som blev isoleret og udsat for nogle metoder, som vi aldrig ville bruge i dag. Her blev skabt et lille selvforsynende samfund omkring anstalterne, som var Nordeuropas største af sin slags.
I dag kan du vandre rundt i området, og undervejs se de forskellige bygninger og læse om deres funktion og historie.
-
DEN LEVENDE SYNÅL
7. april 2022 Viden om hav og kystnatur
-
KOM I GANG MED KAJAK
26. april 2022 Bliv klar til Blå Oplevelser
-
DE VIGTIGE STENREV
11. maj 2022 Fokus på havmiljø
BLÅ OPLEVELSER I VEJLE FJORD
Vejle Fjord har gennem tiden været et sidste hvilested for mere end 100 hvaler. Både vågehval, pukkelhval, blåhval, grindehvaler og mange andre forskellige hvaler har endt deres dage i bunden af fjorden. Faktisk står Vejle Fjord for 1/5 af alle strandinger i Danmark.
I 2010 strandede en 17 meter lang finhval i fjorden. Finhvalen er verdens næststørste hvalart efter blåhvalen. Undersøgelser viste at hvalen var 135 år gammel, og dermed den ældste kendte hval nogensinde.
Hør Søren Larsen fortælle om de mange hvalstrandinger og vores egen historie med hvalfangst i området.