VANDRERUTER
TÅSINGE & THURØ
ØHAVSSTIEN
Øhavsstien er en vandrerute, der strækker sig over hele Sydfyn og nogle af øerne i Det Sydfynske Øhav. En del af ruten går langs Tåsinges smukke kyst. På den første del af dette ben skal du over Svendborgsundbroen, som byder på en fantastisk udsigt over det travle og bugtede farvand. Du går gennem Vindeby og ud til Bregninge Skov, inden du når den lille, idylliske landsby, Troense.
Herfra går du et godt stykke gennem skoven, Nørreskov, helt ude ved kysten. Det var i denne skov at den ulykkelige kærlighedshistorie mellem cirkusprinsessen Elvira Madigan og officeren, Sixten Sparre, fik en brat slutning, da Sixten Sparre skød først Elvira og dernæst sig selv. Herefter går ruten langs bunden af Lunkebugten, og her skal du holde øje med vade- og andefugle, der raster og fouragerer.
Til sidst på ruten krydses der over til Siøsundbroen, Siø, Langelandsbroen og endelig Rudkøbing, hvor denne etape af Øhavsstien slutter og en ny begynder.
UDGANGSPUNKT:
Svendborg
SVÆRHEDSGRAD:
Middel
FACILITETER:
Ingen
DISTANCE:
Ca. 25 kilometer
-
DEN LEVENDE SYNÅL
7. april 2022 Viden om hav og kystnatur
-
KOM I GANG MED KAJAK
26. april 2022 Bliv klar til Blå Oplevelser
-
DE VIGTIGE STENREV
11. maj 2022 Fokus på havmiljø
BLÅ OPLEVELSER PÅ TÅSINGE OG THURØ
D. 23. maj 1955 strandede en sejhval i Lunkebugten ved Tåsinge. Sejhvalen var 18 meter lang og vejede 20 tons. Hvalen var blevet fanget i bugten, og blev et kæmpe tilløbsstykke, der fik trafikken på og omkring øen til at bryde sammen.
Skelettet af sejhvalen hænger nu på Naturama i Svendborg, hvor man kan studere den nærmere. Her hænger også en døgling, som ligeledes strandede i bugten, der pga. de mange hvalstrandinger fik tilnavnet ‘Hvalbugten. Hør Søren Larsen fortælle mere om hvalerne.