VANDRERUTER
STOREBÆLT ØST
LAGUNESTIEN
Denne rute med det tiltalende navn byder på lidt af hvert. Det er primært en kystrute, men der er dog afstikkere ind på land. Ruten går fra Korsør til Næstved, og undervejs kommer du helt ud til Storebælt og en fantastisk udsigt over det blå hav. Du kan også se Storebæltsbroen det første lange stykke.
Du runder lige Korsør Nor inden du stikker ud mod kysten gennem Korsør Lystskov, et helt utroligt smukt stykke skov med træbegroede klinter, der rejser sig over havoverfladen. Efter Vester Bøgebjerg vandrer du helt ude ved kysten langs Egerup og Kobæk strande. Herefter når du et skønt område ved indsejlingen til Skælskør Fjord.
Her er der strandeng og masser af fugle. Tag et ophold ved lille, idylliske Vasebro Havn og nyd naturen, mens du observerer sejltrafikken mellem fjord og bælt. Her kan du stadig se Storebæltsbroen, der knejser flot i den blå horisont. Selve fjorden er utroligt smuk med masser af lavvandede laguner. Du kommer ind igennem Skælskør og den charmerende havn og bymiljø, inden ruten fortsætter sydøstpå gennem landlige områder inden du atter møder kysten på Sjællands sydkyst.
Der er en shelterplads ved Kobæk Hytten og ellers er der en campingplads ved Skælskør Nor på denne første del af Lagunestien. Hele Lagunestien er omkring 80 kilometer lang, og delen mellem Korsør med start fra stationen og Skælskør er ca. 25 kilometer.
UDGANGSPUNKT:
Korsør Station
SVÆRHEDSGRAD:
Middel til øvet
FACILITETER:
Ingen
DISTANCE:
Ca. 25 ud af 80 kilometer
EGHOLM PÅ AGERSØ
Egholm er den øverste spids af øen Agersø. Her findes en fin gåtur langs kysten. Turen tager ca. halvanden time og byder på en del forskellige udkig og forskellige naturtyper.
Meget af området er strandeng, og her holder rigtigt mange forskellige hav-, ande- og vadefugle til. Arterne varierer hele året. Nogle yngler her i forår og sommer, andre overvintrer her, og så er det et vigtigt rastested for en lang række trækfugle i efterår og forår.
På vestsiden ud mod Storebælt er træerne krogede og vindblæste. Her er store sten både uden i vandet og på kysten. På østsiden er her smukke bugter og vige med masser af grønt helt ud til vandet. Her i bugten ligger nogle af Danske Tursejleres turbøjer rigtigt naturskønt.
-
DEN LEVENDE SYNÅL
7. april 2022 Viden om hav og kystnatur
-
KOM I GANG MED KAJAK
26. april 2022 Bliv klar til Blå Oplevelser
-
DE VIGTIGE STENREV
11. maj 2022 Fokus på havmiljø
BLÅ OPLEVELSER I STOREBÆLT ØST
Den 10. december 1956, fik Agersøs beboere sig noget af en overraskelse. En spækhugger var strandet på vestkysten, og det var en pænt stor en af slagsen. På Agersø Naturcenter kan man læse mere om hændelsen og se bl.a. hvalens ryghvirvel.
Spækhuggeren er et rovdyr, og har fået dens dramatiske navn pga. de spidse, kegleformede tænder, der kan bore sig ned i kødet på byttet. Der er faktisk set spækhuggere flere gange i Danmark. Mange af dem passerer Nordvestjylland og nogle af dem havner altså i de indre danske farvande. Men spækhuggeren fra 1956 var ikke den eneste hval, der strandede på Agersø. Tre år senere fik øboerne besøg af en næbhval.