DYRELIV

STOREBÆLT ØST

DANMARKS STØRSTE MÅGE

Svartbagen er Danmarks største mågeart. Den er hyppig langs vores kyster og yngler gerne på ubeboede øer og holme i kolonier. Nogle af kolonierne kan blive ret store, og de største af dem findes i Kattegat på bl.a. Hirsholmene, Læsø og Samsø. På Agersø har svartbagen også slået sig ned i ynglekolonier, hvor den sortvingede fugl er aktiv forår og sommer med æglægning i april og maj, efterfølgende udrugning i ca. 1 måned, og flyvefærdige unger i juli.

Måger får tit et dårligt ry som højlydte krabater, der klatter overalt. Men de er faktisk ganske nyttige idet de er naturens skraldemænd, og sørger for at rydde op i døde dyr. Desværre rydder de også op efter vi mennesker, når vi sviner på havn og kyst, og det betyder at et ukendt, men meget høj procentdel af måger har plastik i maven. Samtidig har de også fisk på menuen, og vi ved f.eks. at hver tredje sild i Storebælt har plastik i maven.

Svartbagen kan forveksles med sildemågen, som også har sorte vinger, men er du i tvivl, så kig på benenes farve. Hos svartbagen er de kødfarvede, mens de hos sildemågen er gule. Det er dog først når svartbagen er 4-5 år at den er helt udfarvet med sorte vinger og hvid krop. Indtil da er ungefuglen mere meleret og har et mørkere næb.

Hvis du vil opleve den imponerende og flotte svartbag, så er de hyppige på både nord- og sydspidsen af Agersø, hvor de opholder sig på og ved strandengene og i det omkringliggende hav. Husk at holde ekstra god afstand, og ikke gå på stranden her i fuglenes yngleperiode (1. marts – 15. juli), da det ikke kun er svartbagen, der yngler og skal tages hensyn til.

NAVN:

Svartbag

VIDENSKABELIGT NAVN:

Larus marinus

LEVESTEDER:

Langs det meste af det nordlige Atlanterhavs kyst

STØRRELSE OG VÆGT:

Ca. 60-75 cm lang, 1,1-2,2 kg, vingefang 145-170 cm

ALDER

Max. 27 år

FØDE:

Fisk, ådsler, fugle, madrester

REPRODUKTION:

Yngletid: marts-maj. Lægger 3 æg i april-maj som udruges i ca. 1 måned

OBSERVATIONSSTEDER:

Agersøs nord- og sydspids, havne, strandenge

UDGANGSPUNKT:

Vasebro Havn, Borreby Mose eller Skælskør Nor

SKÆLSKØR NOR VILDTRESERVAT

Ved indsejlingen til Skælskør Fjord nyder en lang række fugle godt af at området er beskyttet som vildtreservat. Reservatet strækker sig igennem Skælskør Yder- og Inderfjord og til Noret på den anden side af Skælskør Havn og by. Områdets status som reservat betyder at der er begrænsninger på jagt og færdsel i bestemte områder.

Den kringlede fjord og de mange lavvandede laguner er et trygt opholdssted for dyrene, der kan raste og søge føde. Og det gør de gerne i længere tid, netop fordi de får den nødvendige fred. Hele området langs Storebæltskysten er et vigtigt trækområde, ikke kun for vandfugle, men også for rovfugle og småfugle. Derfor er det også et oplagt sted at observere fra under forårets og efterårets store træk.

I området kan du bl.a. opleve knopsvane, sangsvane, gravand, troldand, krikand, fiskehejre og grågås afhængig af årstiden. Men de lavvandede laguner tiltrækker også vadefugle, som f.eks. strandskade og rødben. Borreby Mose grænser op til Inderfjordens sydlige del, og her kan du ydermere opleve f.eks. klyde, vibe, andre vadefugle og forskellige rovfugle.

BLÅ OPLEVELSER I STOREBÆLT ØST

Den 10. december 1956, fik Agersøs beboere sig noget af en overraskelse. En spækhugger var strandet på vestkysten, og det var en pænt stor en af slagsen. På Agersø Naturcenter kan man læse mere om hændelsen og se bl.a. hvalens ryghvirvel.

Spækhuggeren er et rovdyr, og har fået dens dramatiske navn pga. de spidse, kegleformede tænder, der kan bore sig ned i kødet på byttet. Der er faktisk set spækhuggere flere gange i Danmark. Mange af dem passerer Nordvestjylland og nogle af dem havner altså i de indre danske farvande. Men spækhuggeren fra 1956 var ikke den eneste hval, der strandede på Agersø. Tre år senere fik øboerne besøg af en næbhval.