TÆT PÅ HAVET
STEGE BUGT & STORSTRØMMEN
GEOCENTER MØNS KLINT
På Geocenter Møns Klint venter en unik oplevelse i Danmark for hele familien. Omdrejningspunktet er den rige evolutionære historie om hvordan klinten og resten af Danmark blev skabt. Det er historien om hvordan havbunden blev skubbet op ad vandet og om de fortidsdyr der levede i havet.
I udstillingen kommer I på en rejse tilbage i tiden, hvor både rav og flintesten undersøges nærmere. I udforsker gletsjere og dinosaurer og kan komme i 3D biograf. Der findes også en workshop, hvor man bl.a. kan lave sine egne smykker og støbe dinosaurtænder.
Udover selve udstillingen er der mulighed for forskellige ture i området, f.eks. fossiljagt langs klinten. I kan også vandre i Klinteskoven og nyde den helt spektakulære udsigt. Kommer I i større grupper er det muligt at leje sejlkutteren Discovery, der tager jer med på en tur langs klinten, hvor I for alvor kan se hvor stor, smuk og dramatisk den er.
-
DEN LEVENDE SYNÅL
7. april 2022 Viden om hav og kystnatur
-
KOM I GANG MED KAJAK
26. april 2022 Bliv klar til Blå Oplevelser
-
DE VIGTIGE STENREV
11. maj 2022 Fokus på havmiljø
BLÅ OPLEVELSER I STEGE BUGT OG STORSTRØMMEN
Grønsund er et spændende farvand af mange årsager, ikke mindst pga. de mange vrag, der ligger under overfladen. Det er dog langtfra alle år, at man kan se vragene. Strømmen i Grønsund er nemlig meget stærk og det betyder at sand og sten fra havbunden flyttes rundt og henholdsvis dækker og eksponerer vragene.
En af de mere interessante fund, der er gjort i Grønsund, er to stammebåde fra Middelalderen. De velbevarede stammebåde er blevet lokaliseret ud for Hårbølle Havn på ca. 17 meters dybde. Marinarkæologer har dækket vragene til med et filtlag, for at bevare og beskytte stammebådene fra den kraftige strøm.
De kanolignende stammebåde blev lavet af træstammer og udhulet med økser. Stammebådene, der sandsynligvis har været brugt til fiskeri og transport på tværs af Grønsund, kaldes også eger. På billedet ses en rekonstruktion af en typisk middelalderstammebåd, som dem der ligger på bunden ved Hårbølle.