VANDRERUTER
ÅRHUS BUGT
MASSER AF VANDRETURE
Skal den smukke kyst i Århus området opleves fra gåben, er her masser af muligheder. Det er oplagt at tage flere kortere ture, for at opleve alt det, kysten har at byde på. Starter du syd for Århus, er her et langt stykke af dynamisk kystskov. Knap 10 kilometer er her i lige linje fra Mariendal Strand til Marselisborg skoven og Den Uendelige Bro. Men grundet de mange snoede stier skal du regne med et længere tur.
Du kan starte din tur hvor som helst, der er masser af stier at vælge imellem på hele strækningen. Højdepunkter er Beder Skov, Moesgård Strand og Marselisborg Dyrehave, hvor du kan komme helt tæt på vildtet. Du må heller ikke snyde dig selv for en – eller flere – ture på den Uendelige Bro. Undervejs får du helt spektakulære kig udover havet og kan nyde de høje bøgetræer og smukke strande.
OPLEV SLOTSRUINEN
Tager du længere nordpå, i bunden af Kalø Vig, kan du tage turen rundt i de smukke skove ved Kalø Slotsruin. På turen ud til ruinen går du på en ældgammel middelaldervej, der blev etableret i forbindelse med slottets rejsning i 1313. Vejen er snæver med vand på begge sider og fører dig ud til den smukt beliggende ruin. Tag turen videre til Nappedam Lystbådehavn og de smukke skovområder, hvor du kan bruge stierne.
Kystnaturen er her præget af strandeng og lavvandede laguner, og du kan derfor kombinere din vandretur med fugle-kiggeri, f.eks. fra fugletårnet ved Følle Bund. Denne naturtype tiltrækker mange forskellige ande- og vadefugle, og ved de tætte skove og lagunerne kan du også opleve rovfugle på jagt. Du befinder dig tæt i området ved Nationalpark Mols Bjerge, så mulighederne er mange.
Endelig er de mange halvøer også oplagt til en tur langs landevejen. Kom godt ind i lagunerne, oplev stemningen i de små havne og tag f.eks. turen rundt om Vænge Sø på Helgenæs.
UDGANGSPUNKT:
F.eks. skoven ved Marselisborg eller Kalø Slotsruin
SVÆRHEDSGRAD:
Let til øvet
FACILITETER:
Toiletter ved nogle af stierne
DISTANCE:
Varierende
-
DEN LEVENDE SYNÅL
7. april 2022 Viden om hav og kystnatur
-
KOM I GANG MED KAJAK
26. april 2022 Bliv klar til Blå Oplevelser
-
DE VIGTIGE STENREV
11. maj 2022 Fokus på havmiljø
BLÅ OPLEVELSER I ÅRHUS BUGT
Den Uendelige Bro er, som navnet antyder, en bro hvor du kan gå i al uendelighed uden at nå til vejs ende. Broen ligger utroligt naturskønt, og indbyder til flere omgange rundt, og du kan også tage en pause og nyde udsigten over havet.
Den Uendelige Bro ligger ved Marselisborg syd for Århus ved stranden. Den blev skabt i forbindelse med en udstilling i 2015, hvor kunstværket og badebroen – sammen med en række andre kunstinstallationer – prægede kyststrækningen midlertidigt. Den Uendelige Bro fik dog lov at blive permanent til glæde for naturelskere fra nær og fjern.
Hør Søren Larsen fortælle om broen – og et mystisk fund på stranden.