DYRELIV
SYDFYNSKE ØHAV VEST
FUGLERESERVAT PÅ LYØ
Det Sydfynske Øhav er hjemsted for utroligt mange ynglende og rastende fugle. Mange af havfuglene holder primært til i den sydøstlige del af øhavet, men i nordvest er det Lyø, der er interessant for fugleinteresserede.
Lyøs nordvestlige del er hjemsted for et fuglereservat, hvor der er adgang forbudt i yngletiden fra d. 1. marts – 15. juli. Vestersjo, Lammehoved og Lyø Rev er et utroligt smukt område med strandeng og søer. Kvæg afgræsser det let bakkede område, der også huser mange spændende planter. Der findes et fugletårn ved Vestersjos sydvestlige hjørne, hvor du kan nyde fuglene i fred.
I området kan du opleve bl.a. vibe, klyde, rødben, forskellige ryler, klirer og snepper, stor præstekrave, strandskade og mange andre vadefugle. Skarver holder til på revets yderste del, og i det kystnære vand kan du se toppet skallesluger og edderfugle. Forskellige måge- og ternearter yngler på de sandede og stenede områder, og gæs og ænder er der også masser af. Vinterperioden er især interessant når det kommer til andefugle, og her kan du bl.a. opleve pibeænder, krikænder og troldænder. Faktisk er hele 99 arter registreret i området af Dansk Ornitologisk Forening.
UDGANGSPUNKT
Revvej eller fugletårn ved Vestersjo
NAVN:
Almindeligt marsvin
VIDENSKABELIGT NAVN:
Phocoena phocoena
LEVESTEDER:
Kystnære farvande på det meste af den nordlige halvkugle
STØRRELSE OG VÆGT:
1,50 – 1,90 meter og 50-75 kg
ALDER
Max. 24 år
FØDE:
Fisk; sild, makrel, tobis, brisling m.fl.
REPRODUKTION:
Parringstid: juli – september
Ungen fødes i juni-august året efter
OBSERVATIONSSTEDER:
Hele øhavet, men især i området mellem Lyø og Avernakø
MARSVIN I ØHAVET
Et citizen science projekt – hvor brugere af naturen kan indrapportere observationer til forskere – afslørede for få år siden, at der er overraskende mange marsvin i det Sydfynske Øhav. Faktisk blev der fundet en del såkaldte hotspots, hvor marsvin ofte blev observeret. Og det tyder på at der i farvandet ved Lyø og Avernakø er netop et sådant hotspot, som forskere ikke har været opmærksomme på før.
Marsvin kan generelt godt lide at opholde sig og søge føde i bugter og fjorde. Måske de mange kringelkrogede områder ved øerne tiltrækker de fisk, som marsvinene foretrækker. Måske er øhavet et trygt og sikkert sted at føde og opfostre unger. Her er nemlig blevet observeret en del mor/kalv par.
Marsvin er tandhvaler, nogle af verdens mindste. Der findes faktisk kun én hval, der er mindre end vores danske marsvin og det er vaquita marsvinet, der lever i den Californiske golf i Mexico.
Som tandhval bruger marsvin ekkolokalisering til at orientere sig i det til tider grumsede, danske vand. Ekkolokalisering betyder at dyrene bruger lyd til at fange fisk og lære omgivelserne at kende. De udsender en lyd fra et organ i panden, der hedder en melon. Når lyden rammer en genstand eller en fisk, kastes lyden tilbage til marsvinet. På den måde danner den sig en slags lydbillede inde i hovedet, præcis som ekkolod på skibe.
SE DEM FRA BÅDE LAND OG VAND
Hunnerne er større end hannerne og bliver op til ca. 190 cm lange. Man siger egentlig at marsvin er sky og holder sig fra både, men de seneste årtier er der kommet flere og flere beretninger om marsvin, der følger både og rider på bovbølgen, ligesom delfiner i udlandet. Husk altid at holde ca. 100 meters afstand til marsvinene og lad dem komme til dig, hvis du er på vandet.
De mange klinter på øerne i øhavet er gode udsigtspunkter for marsvin, men hold generelt et åbent øje hvad end du kommer i kajak, båd eller vandrer langs kysten.
BLÅ OPLEVELSER I SYDFYNSKE ØHAV VEST
Under vandet, et ellers fredeligt sted på Horneland, ligger resterne af en kæmpe mole. Molen blev bygget af Nazi-Tyskland i 1943 og gik 200 meter ud fra kysten.
På denne strategisk vigtige placering, lagde tyskernes ubåde og andre både til. På land blev bygget barakker til 30-40 mænd, og en transformaterstation sørgede for at oplade ubådene. Transformaterstationen blev sprængt i luften af modstandsbevægelsen i 1944 og herefter opgav tyskerne anlægget.
Når man dykker under vand, kan man finde spor efter de mange, kraftige pæle, der vidner om det store bygningsværk, som ubådsmolen var. Hør Blå Oplevelsers Søren Larsen fortælle den spændende historie og se billeder fra under vandet.