DYRELIV
SYDFYNSKE ØHAV ØST
EN SPÆTTET NYANKOMMEN
I de senere år er der kommet flere og flere sæler til i Det Sydfynske Øhav. Det er især i den østlige del at du kan opleve dem. Det skyldes måske at der er langt flere ubeboede småøer og holme her. Disse er nemlig ideelle levesteder for den spættede sæl, der ofte ligger her og absorberer solens stråler. Men det er vigtigt at holde afstand og vise dyrene respekt, hvis man vil opleve dem. Og så er det altid en god idé at medbringe en kikkert, når du skal ud og se på sæler.
Den spættede sæl er fredet og er Danmarks mest udbredte sælart med næsten 15.000 individer. Flere steder i landet findes der store sælkolonier, hvor sælerne samles i hundredvis. Sælerne er mest udbredt i Vadehavet, Limfjorden, omkring øerne i Kattegat samt ved Sydsjælland og Rødsand syd for Falster og Lolland. I Det Sydfynske Øhav er der ingen kolonier og sælerne opleves lidt mere sporadisk.
TILPASSET ET LIV I VAND
Den spættede sæl er et interessant bekendtskab. Nysgerrig og sky på en gang, og både nuttet og respektindgydende af udseende. De ser måske ikke specielt faretruende ud, når de ormer sig frem på land, men under vand er de adrætte og overlegent tilpasset livet i vand. Sæler er ikke aggressive, men kommer du for tæt på eller gør dem forskrækket, kræver det hundelignende bid en tur på skadestuen. Lad altid sælerne komme til dig. Er du heldig er de i et nysgerrigt humør og vil undersøge din kajak, svømmefødder eller båd.
Sælen er en utroligt dygtig undervandsjæger. Selvom dens syn er rigtigt godt under vand, er det faktisk primært knurhårene den bruger til at finde føde. Knurhårene kan nemlig mærke meget små vibrationer i vandet. Det betyder at den ret nøjagtigt kan følge en fisks bevægelser i vandsøjlen og den kan detektere fladfisk og andre bundfisk når de rører på sig.
AFHÆNGIG AF LAND
I august og september ligger sælerne meget på land. Det gør de fordi at de fælder deres pels og hertil skal absorbere solens stråler. Det betyder også at de er ekstra sårbare overfor forstyrrelser. I juni og juli parrer sælerne sig normalt og en enkelt unge fødes som regel i juni året efter. Hannerne kan være ret så højlydte, når de skal tiltrække en hun. De kan finde på at brumme, brøle og plaske i vandet.
En sælunge dier kun i ca. 4 uger inden den efterlades af moderen. Mælken er en af dyrerigets fedeste, med en fedtprocent på næsten 50%. I dieperioden efterlades sælungerne ofte på stranden, mens moderen finder føde. I denne periode er det kritisk at vi mennesker undlader at forstyrre dem, da moderen risikerer ikke at komme tilbage til ungen hvis hun er utryg. I perioden efter de har diet, ligger ungerne ofte alene på stranden. Som hovedregel skal du altid lade en sælunge ligge. Er den meget lille kommer moderen sandsynligvis snart tilbage. Er den lidt større er det ikke sikkert at den har brug for hjælp. I tvivlstilfælde kan du ringe til dyrenes vagtcentral på 1812.
NAVN:
Spættet sæl
VIDENSKABELIGT NAVN:
Phoca vitulina
LEVESTEDER:
De fleste kystnære farvande på den nordlige halvkugle
STØRRELSE OG VÆGT:
1,50 – 1,80 meter og 65-130 kg afhængig af årstiden
ALDER
Max. 35 år
FØDE:
Alle slags fisk, men også krebsdyr og blæksprutter. Er set jage fugle
REPRODUKTION:
Parringstid: juni – juli
Ungen fødes i juni året efter
OBSERVATIONSSTEDER:
I området mellem Drejø, Tåsinge, Langeland og Ærø
NAVN:
Havlit
VIDENSKABELIGT NAVN:
Clangula hyemalis
LEVESTEDER:
Arktiske områder på hele den nordlige halvkugle, overvintrer lidt længere sydpå ude til havs
STØRRELSE OG VÆGT:
Ca. 37-47 cm (hannen er lidt længere), 600-1000 g, vingefang 70-80 cm
FØDE:
Muslinger, snegle, rejer, småfisk, bunddyr. Kan dykke til 60 meters dybde
REPRODUKTION:
6-9 æg lægges i juni og udruges i ca. 3, 5 – 4 uger
OBSERVATIONSSTEDER:
Fra klinter og kyster i hele den sydøstlige del af øhavet
HAVFUGLE OM VINTEREN
Det Sydfynske Øhav – og specielt den sydøstlige del – er et enormt vigtigt område for forskellige vandfugle. Hele året rundt er der spændende fugle, der både yngler og raster. Men især om vinteren er der høj aktivitet, når ænder og gæs i titusindvis kommer til øhavet for at overvintre. Selvom det måske ikke ligefrem er den danske vinter, der mest indbyder til blå oplevelser på hav og kyst, er denne gigantiske samling af vandfugle en udflugt værd.
Øhavet har status som internationalt fuglebeskyttelsesområde, hvilket bl.a. betyder at eventuelle trusler mod fuglene ikke blot påvirker den danske bestand af bestemte arter, men har indflydelse på arten på verdensplan. Det betyder også at vi er forpligtet til at passe godt på dem. Tag derfor altid hensyn til fuglene og hold god afstand – hele året rundt.
DEN SMUKKE HAVLIT
Nogle af de andefugle, du kan opleve om vinteren i denne del af øhavet er bl.a. havlit, sortand, hvinand, fløjlsand, toppet skallesluger og ederfugl. Her ligger de i ofte kæmpestore flokke på overfladen, både i fjorde og vige men også længere ude til havs. Disse ænder er såkaldte dykænder og som navnet antyder, dykker de ned på bunden og finder snegle, orme og muslinger.
Dykmesteren over disse må være den smukke havlit, der kan dykke helt ned til 60 meters dybde på jagt efter føde. Havlitten befinder sig nordpå i sommerperioden men overvintrer i vores danske farvande. Havlit-hannen kan kendes på den lange halefjer og en flot sort/hvid/gråbrun fjerdragt. Havlitten skifter sin fjerdragt tre gange om året, i modsætning til andre dykænder.
Hvis du vil opleve de mange fugle om vinteren, er der flere steder i Det Sydfynske Øhav, hvor du kan se dem fra land. De mange klinter er gode udsigtspunkter, og en vandretur ved fjorde og vige med kikkert kan også anbefales. Kommer du i båd eller kajak, så hold god afstand til fuglene og sejl udenom større flokke.
Om sommeren er de mange små øer og holme yngleplads for mange forskellige arter af terner, måger og forskellige ande- og vadefugle. De yngler på strandbredden og derfor er det vigtigt at du i fuglenes yngleperiode (1. marts – 15. juli) er opmærksom på, hvor du ikke må færdes.
Se et detaljeret kort over de forskellige andefugles udbredelse på forskellige årstider her.
BLÅ OPLEVELSER I SYDFYNSKE ØHAV ØST
Ålegræs er en meget vigtig havplante, og den trives i hele Det Sydfynske Øhav. Modsat andre typer af tang, sætter ålegræsset sig ikke fast på sten. Det er en blomsterplante, der slår rødder ned i sandet.
Ålegræs er et helt fantastisk sted at gemme sig, hvis man ikke er så stor. Derfor er der masser af fiskeyngel og rejer i ålegræsset, og sandbunden tiltrækker forskellige fladfisk. De mindre dyr lever bl.a. af tanglopper, som holder til her. Større dyr finder også vej herind på jagt efter de små fødeemner.
Men ålegræsset er også vigtigt af andre årsager. Det binder organisk materiale og næringsstoffer, og derfor er store mængder CO2 oplagret i ålegræsset.