SNORKLING & DYKNING
PRÆSTØ FJORD & FAXE BUGT
RONEKLINT
Vandet ved Roneklint er et alletiders sted at snorkle, især for begyndere. Det lave vand er velegnet til at ligge og studere bunden og detaljerne. Det er nemlig med at holde øjnene åbne, når dyrene skal findes. Når vandet som her er lavt, har lyset nemmere ved at bryde igennem og oplyse havbunden.
Kutlinger bor i huler i sandet og piler henover bunden. Her er også områder med ålegræs, og her skal du lægge mærke til blandt andet tangnål og næbsnog, der gemmer sig i ålegræsset. De står lodret og lader som om de er ålegræs, så kig efter et aflangt hoved og små øjne, der kigger rundt.
På sandbunden skal du holde øje med fladfisk. Fladfisk ligger nogle gange så godt gemt at kun deres øjne stikker op over sandet. Du skal bl.a. kigge efter fordybninger i sandet, der er formet som en fladfiskekrop.
Hvis du vil snorkle her kan du tage ud fra Roneklint Fyr. Her er parkeringspladser og nem adgang til vandet.
UDGANGSPUNKT:
P-pladsen ved Roneklint Fyr, for enden af Batterivej
SVÆRHEDSGRAD:
Let
FACILITETER:
Ingen
-
DEN LEVENDE SYNÅL
7. april 2022 Viden om hav og kystnatur
-
KOM I GANG MED KAJAK
26. april 2022 Bliv klar til Blå Oplevelser
-
DE VIGTIGE STENREV
11. maj 2022 Fokus på havmiljø
BLÅ OPLEVELSER I PRÆSTØ FJORD OG FAXE BUGT
Dinosaurerne og halvdelen af jordens liv blev udryddet for 65 millioner år siden. Det vidner lagene på Stevns Klint om. En sort stribe mellem de hvide og gule lag, fiskeleret, viser spor fra den asteroide, der satte et endeligt punktum for de imponerende fortidsdyr. Stevns Klint er af samme årsag udråbt til UNESCO Verdensarv, og den spændende og komplicerede historie kan du snart få formidlet, når Stevns Klint Besøgscenter åbner i oktober 2022.
Havet ved klinten er meget ferskt på grund af vand fra Østersøen, der presser sig op igennem bæltet mellem Sjælland og Sverige. Det betyder at mange havdyr, som vi ser andre steder i landet, ikke findes her. Det gælder bl.a. søstjerner, krabber og hummere. Man skal dog ikke længere end til Nordsjælland førend vandet bliver salt nok igen. Til gengæld trives fladfisk som pighvarrer og skrubber fint her, og det samme gør ferskvandsfisken, rimten.