DYRELIV

NYBORG FJORD

STOREBÆLTS LILLE HVAL

Området af Storebælt, der strækker sig fra Nyborg og op til Fyns Hoved er et af de steder i verden, hvor det er bedst at se marsvin. Og man skal heller ikke spejde i lang tid, hvis man opholder sig i nærheden af Storebæltsbroen og vandet samtidigt er fladt. Der er nemlig mange marsvin i området, der jager fisk omkring bropillerne. Så hold øje med den lille, mørke og trekantede rygfinne, der ruller i overfladen.

Marsvinet er en tandhval og en af de mindste i verden. Hunnerne er større end hannerne og bliver op til ca. 190 cm lange. Man siger egentlig at marsvin er sky og holder sig fra både, men de seneste årtier er der kommet flere og flere beretninger om marsvin, der følger både og rider på bovbølgen, ligesom delfiner i udlandet. Husk altid at holde ca. 100 meters afstand til marsvinene og lad dem komme til dig, hvis du er på vandet.

HELT TÆT PÅ LAND
Tager du ud til molerne ved Knudshoved kan du opleve at de kommer helt tæt ind under land, ganske få meter fra molerne. Ofte kan du høre deres blåst, når de trækker vejret i overfladen. Marsvin er nemlig pattedyr og træk vejret med lunger, præcis ligesom os. De er tilpasset det kolde vand ved hjælp af et tykt spæklag, som holder på varmen. Samtidig har de dobbelt så meget blod i kroppen som mennesker. Blodet kommer rundt til hver kringelkrog på marsvinet og sørger for at varme hele kroppen op.

Som tandhval bruger marsvin ekkolokalisering til at orientere sig i det til tider grumsede, danske vand. Ekkolokalisering betyder at dyrene bruger lyd til at fange fisk og lære omgivelserne at kende. De udsender en lyd fra et organ i panden, der hedder en melon. Når lyden rammer en genstand eller en fisk, kastes lyden tilbage til marsvinet. På den måde danner den sig en slags lydbillede inde i hovedet, præcis som ekkolod på skibe. Desværre drukner mange marsvin i fiskenet. Det gør de fordi de ikke altid kan se nettene. 

NAVN:

Almindeligt marsvin

VIDENSKABELIGT NAVN:

Phocoena phocoena

LEVESTEDER:

Kystnære farvande på det meste af den nordlige halvkugle

STØRRELSE OG VÆGT:

 1,50 – 1,90 meter og 50-75 kg

ALDER

Max. 24 år

FØDE:

Fisk; sild, makrel, tobis, brisling m.fl.

REPRODUKTION:

Parringstid: juli – september
Ungen fødes i juni-august året efter

OBSERVATIONSSTEDER:

Nyborg Mole, Storebæltsbroen, Slipshavn

NAVN:

Strandskade

VIDENSKABELIGT NAVN:

Haematopus ostralegus

LEVESTEDER:

Kyster i Europa, Rusland, Sibiren, Kina og New Zealand. Kan også ses længere inde i landet

STØRRELSE OG VÆGT:

Ca. 40-45 cm lang, 400-700 g, vingefang 80-85 cm

ALDER

Max. 43 år

FØDE:

Muslinger, orme, krebsdyr, insekter, snegle

REPRODUKTION:

3 æg lægges i april og udruges i 3-4 uger

OBSERVATIONSSTEDER:

Slipshavn, Østerø Sø, Kajbjerg strand

VADEFUGLEN MED DET LANGE, RØDE NÆB

Nyborg byder på flere spændende fuglelokaliteter. Men især to er værd at fremhæve, når du vil observere kyst- og vadefugle; Holckenhavn dæmningen og området ved Slipshavn og Østerø Sø. Det er to lokaliteter, der tiltrækker ret forskellige fuglearter. Begge steder er nemme at komme til, men vil du opleve alt, hvad skønne Slipshavn har at byde på af fugle, må du ud på en lille vandretur langs vandet og hen til Østerø Sø.

Du møder både toppet skallesluger, fiskehejre, edderfugl, stor præstekrave, gravand og klyde på en god dag. Afhængig af sæson kan du også møde grågås og pibeand. Og så er der strandskaden, som er let genkendelig i dens sort-hvide fjerdragt, røde ben, røde næb og røde øjne.

MESTER I MUSLINGEJAGT
Strandskaden er til tider en ret så højlydt fugl, der med sin skingre og insisterende kald sommetider kan høres før den ses. Oftest ser du dem med det lange røde næb godt begravet i sand eller blød jord, hvor de finder deres føde; muslinger, orme, snegle, krebsdyr og insekter. Næbbet er specielt indrettet til at finde og åbne muslinger, der er begravet i sandet. De spiser små muslinger hele mens større muslinger åbnes med næbbet.

Der er ikke den store forskel i udseende på hunner og hanner, udover at hunnens næb er en anelse længere end hannens. Når de flyver er de også tydeligt genkendelige med deres todelte sort-hvide vinger og sorte halespids. Strandskaderne kan både ses i større flokke og som enkelte individer. Vådområdet ved Slipshavn ligger helt ned til strandkanten, og strandskaderne bruger begge områder flittigt. Mange strandskader overvintrer i Vadehavet syd for Danmark, mens andre bliver i Danmark hele året. 

GODE FORÆLDRE
Strandskaden er en af de fugle, der er meget sårbare overfor ændringer i miljøet. De vender oftest tilbage til samme ynglested år efter år. De foretrækker et redested tæt på kysten og fødekilderne, og de venter gerne flere år på at finde det helt rette sted at lægge æg. De fleste strandskader finder en mage for livet og får unger første gang omkring fireårsalderen. 

Modsat andre vadefugle er strandskaderne meget involveret i yngelpleje. De fodrer deres unger indtil de er flyvedygtige og forsvarer løbende ungerne, hvilket bidrager til larmen på strandengen. Forstyrrelser på deres ynglesteder påvirker bestanden, som har været i tilbagegang de sidste årtier, så husk at give dyrene plads, så du kan nyde deres naturlige adfærd på afstand. 

 

BLÅ OPLEVELSER I NYBORG FJORD

Hvad sker der egentlig under båden, når du ligger ved en turbøje?

Her i Nyborg sker der en hel masse! Bl.a. kan du møde stor tangnål, som er vores næststørste nålefisk med sine helt op til 46 cm. Stor tangnål har yngletid i juli til oktober, og her overfører hunnen ca. 200 æg til forskellige hanner, der bærer dem i sin rugepose. En stor han kan bære op til 500 æg.

Arten er en passiv jæger, som ligger stille på bunden og venter på sit bytte.
Forbipasserende smådyr suges ind i toppen af fiskens pipettelignende mund. Føden udgøres især af små fritsvømmende krebsdyr og fiskeyngel.

Så hop i vandet med maske, snorkel og svømmefødder næste gang, du ligger for svaj ved en turbøje!