KULTUR
MARIAGER FJORD
MARITIME KULTUROPLEVELSER I HOBRO
I bunden af Mariager Fjord ligger Hobro, der med sin levende havn har masser af maritime tilbud. Her kan du bl.a. opleve Hobro Værft i fuld sving. Maritimt Kulturcenter Mariagerfjord samler en række oplevelser og fungerer som formidlingsplatform for værftet. Du får historien om værftet og skibstømrerens arbejde gennem værktøjer, skibsdele, skibsmodeller og meget mere. Udenfor kan du gå ad Værftsstien og opleve arbejdet med at bygge træskibe helt tæt på.
I Maritimt Kulturcenter er desuden udstillet dele af den unge sejhval, der i 2018 strandede i fjorden. Du kan bl.a. opleve hvalens skelet og dens imponerende hjerte, der er udstillet i en glasmontre.
På havnen ligger også Lystfartøjsmuseet, der er landet største af sin slags. Her kan du se en stor samling af ældre lystfartøjer og udstyr, du kan få et indblik i sejladsens historie i fjorden, og så er der også spændende aktiviteter for børn.
Hør Peter Leth fra Maritimt Kulturcenter Mariagerfjord fortælle om de mange maritime aktiviteter på havnen.
-
DEN LEVENDE SYNÅL
7. april 2022 Viden om hav og kystnatur
-
KOM I GANG MED KAJAK
26. april 2022 Bliv klar til Blå Oplevelser
-
DE VIGTIGE STENREV
11. maj 2022 Fokus på havmiljø
BLÅ OPLEVELSER I MARIAGER FJORD
Kig med på Mariager Fjords friluftskort, og bliv klar til en tur på eller langs fjorden.
Mariager Fjord er ikke blot én af vores smukkeste fjorde, den er også centrum for et hav af spændende, blå friluftsoplevelser.
Leif Halling fra Mariager Kajakklub giver et overblik over fjorden og fortæller hvad sejleren, roeren og vandreren kan opleve. Han kommer omkring naturområder, havne, overnatningsmuligheder, dyrelivet og meget mere, så du kan planlægge din tur lige som du vil.