DYRELIV
LILLEBÆLT SYD
EN FORMIDABEL DYKKER
Flere steder i det sydlige Lillebælt møder du skarven, og de små øer er hjemsted for en del skarvkolonier. Du kan opleve skarver langs alle de danske kyster og også inde i landet i områder med søer. Skarven er en udskældt fugl. Det skyldes bl.a. at det store antal fugle konkurrerer med fiskerne om fiskene. Samtidig har store skarvkolonier en tendens til at ødelægge træer og vegetation, der bukker under for fuglenes ekskrementer. Men skarven er et langt mere interessant bekendtskab end dens negative omdømme.
Skarven er en helt fantastisk dykker. Den er adræt med en strømlinet kropsform og fødder, der sidder langt bagud. Det gør at den kan få ret meget fart på under vand. Når en skarv dykker er det hurtigt og effektivt. Den er ikke længe under vand, men den kan tilbagelægge store afstande. Nyere forskning fortæller at skarvens hørelse tilpasses effektivt til omgivelserne, når den er under vand, men at den hører knap så godt som andre fugle i luften.
TØRRER SINE VINGER
Skarven har et spidst næb med en krog. Denne krog bruges til at fastholde byttet, der tages med til overfladen. Her vendes fisken med et par små kast og sluges med hovedet først. Skarven har en utroligt fleksibel hals og kan derfor sluge bytte, der umiddelbart virker alt for stort.
Modsat andre dykkende fugle er skarvens fjerdragt ikke vandskyende. Derfor ses den ofte i den karakteristiske position med udslåede vinger, som den på denne måde tørrer. Det kan nemlig være kritisk for fuglen at blive alt for våd og kold. Men til gengæld er det med til at skabe effektiviteten under vand.
Skarven har en smuk, sort og skinnende fjerdragt med gult næb og turkisfarvede øjne som voksen. I yngletiden får den hvide lårpletter og hvide aftegninger i hovedet. Ungfuglen er mere brunlig med lyst bryst.
NAVN:
Skarv
VIDENSKABELIGT NAVN:
Phalacrocorax carbo
LEVESTEDER:
Kystnære farvande i det meste af verden, men forekommer også langt inde i landet ved søer
STØRRELSE OG VÆGT:
Op til 100 cm, 2-2,5 kg, vingefang 120-160 cm
ALDER
Max. 24 år
FØDE:
Alle slags fisk
REPRODUKTION:
Yngletid: marts-oktober. Lægger 3-4 æg som udruges i ca. 4 uger
OBSERVATIONSSTEDER:
Langs hele kysten i Lillebælt, især på sandtanger, strandeng og ved bundgarnspæle
NAVN:
Almindeligt marsvin
VIDENSKABELIGT NAVN:
Phocoena phocoena
LEVESTEDER:
Kystnære farvande på det meste af den nordlige halvkugle
STØRRELSE OG VÆGT:
1,50 – 1,90 meter og 50-75 kg
ALDER
Max. 24 år
FØDE:
Fisk; sild, makrel, tobis, brisling m.fl.
REPRODUKTION:
Parringstid: juli – september
Ungen fødes i juni-august året efter
OBSERVATIONSSTEDER:
I hele Lillebælt. Se dem fra kysterne på Årø, Bågø og Torø
VERDENS MINDSTE TANDHVAL
Lillebælt er en fantastisk sted at opleve marsvin. Lige her mødes strømmene fra Kattegat og Østersøen og bringer masser af næring med sig. Marsvinene nyder godt af de strømfyldte områder mellem de mange øer, for her er der varieret havbund. Og denne varierede havbund tiltrækker utroligt mange forskellige fisk, der til gengæld tiltrækker marsvin.
Marsvin er tandhvaler, nogle af verdens mindste. Der findes faktisk kun én hval, der er mindre end vores danske marsvin og det er vaquita marsvinet, der lever i den Californiske golf i Mexico.
Som tandhval bruger marsvin ekkolokalisering til at orientere sig i det til tider grumsede, danske vand. Ekkolokalisering betyder at dyrene bruger lyd til at fange fisk og lære omgivelserne at kende. De udsender en lyd fra et organ i panden, der hedder en melon. Når lyden rammer en genstand eller en fisk, kastes lyden tilbage til marsvinet. På den måde danner den sig en slags lydbillede inde i hovedet, præcis som ekkolod på skibe.
EN SKY HVAL?
Hunnerne er større end hannerne og bliver op til ca. 190 cm lange. Man siger egentlig at marsvin er sky og holder sig fra både, men de seneste årtier er der kommet flere og flere beretninger om marsvin, der følger både og rider på bovbølgen, ligesom delfiner i udlandet. Husk altid at holde ca. 100 meters afstand til marsvinene og lad dem komme til dig, hvis du er på vandet.
Men en af de gode ting ved det sydlige Lillebælt er at der er rigtigt mange steder, man kan se dem fra land. De mange øer i området med de smukke kyststrækninger er alle steder, hvor marsvin ofte ses. Du ser dem dog bedst i stille vand, hvor den lille, sorte og trekantede rygfinne bliver mere tydelig.
Se mere om marsvin i Lillebælt her
BLÅ OPLEVELSER I LILLEBÆLT SYD
Fem skelsættende historier fra Bågø.
Bågø er en lille, charmerende ø midt i det sydlige Lillebælt. Øen er et yndet udflugtsmål for sejlere, og 5 turbøjer indbyder til et ophold langs Bågøs kyst. Men også kajakker besøger ofte øen, som har en utrolig smuk natur og små, idylliske landsbyer.
Har du hverken kajak eller båd kan du tage færgen fra Assens. Du kan billigt og nemt leje cykler, så du kan komme rundt på hele øen. I videoen her tager Blå Oplevelsers Søren Larsen cyklen rundt på Bågø og dykker ned i fem skelsættende begivenheder på øen. Han kommer bl.a. forbi en gammel skole, der er lavet om til et naturcenter og fortæller om en voldsom stormflod i 1872, hvor ¾ af øen blev oversvømmet.