DYRELIV
LILLEBÆLT NORD
ET SPISEKAMMER FOR MARSVIN
Lillebælt er hjemsted for en af verdens tætteste bestande af hvaler – nemlig marsvinet. Marsvinet er en af verdens mindste hvaler og hunnen, som er størst, bliver sjældent mere end 190 cm lange. I Lillebælt kan du opleve rigtigt mange marsvin, især når vandoverfladen er stille, så deres lille trekantede rygfinne bliver nemmere at få øje på.
Ferskvand fra Østersøen og saltvand fra Kattegat mødes her i det strømfyldte farvand. Det tiltrækker en masse næring og fisk. Det er også med til at skabe de mange forskellige bundtyper, der findes i bæltet. Stenrev, sandbund, mudderbund, tangskov, ålegræseng tiltrækker hver deres fisketyper, som tilsammen udgør et kæmpe og varieret spisekammer, som marsvinene kan nyde godt af.
I Lillebælt kan du være heldig at opleve et sandt ædegilde, når en fiskestime angribes af marsvin fra neden og havfuglene fra oven. Det giver et virvar af fisk, der springer i overfladen og masser af marsvin, der jager i overfladen.
SER MED LYD
Som tandhval bruger marsvin ekkolokalisering til at orientere sig i det til tider grumsede, danske vand. Ekkolokalisering betyder at dyrene bruger lyd til at fange fisk og lære omgivelserne at kende. De udsender en lyd fra et organ i panden, der hedder en melon. Når lyden rammer en genstand eller en fisk, kastes lyden tilbage til marsvinet. På den måde danner den sig en slags lydbillede inde i hovedet, præcis som ekkolod på skibe.
Du kan observere marsvin fra kysten i Lillebælt, og du kan ofte se dem fra den gamle Lillebæltsbro. Men vil du have muligheden for at komme rundt til de forskelligartede områder af Lillebælt, anbefaler vi at du tager ud i båd, enten i egen båd eller med en af de turbåde, der tilbyder marsvinesafari fra Middelfart. Husk altid at holde god afstand til marsvinene uden at forstyrre dem. Så oplever du også deres naturlige og fascinerende adfærd.
NAVN:
Almindeligt marsvin
VIDENSKABELIGT NAVN:
Phocoena phocoena
LEVESTEDER:
Kystnære farvande på det meste af den nordlige halvkugle
STØRRELSE OG VÆGT:
1,50 – 1,90 meter og 50-75 kg
ALDER
Max. 24 år
FØDE:
Fisk; sild, makrel, tobis, brisling m.fl.
REPRODUKTION:
Parringstid: juli – september
Ungen fødes i juni-august året efter
OBSERVATIONSSTEDER:
Hele Lillebælt
NAVN:
Toppet lappedykker
VIDENSKABELIGT NAVN:
Podiceps cristatus
LEVESTEDER:
Kyster, fjorde og søer i det meste af Europa, det vestlige og centrale Asien samt Australien og New Zealand
STØRRELSE OG VÆGT:
Ca. 45-50 cm lang, 800-1200 g, vingefang 85-90 cm
ALDER
Max. 19 år
FØDE:
Primært fisk
REPRODUKTION:
Yngletid: april-september. Lægger 3-4 æg som udruges i ca. 4 uger
OBSERVATIONSSTEDER:
Gamborg Fjord, Føns Vang
DE FASCINERENDE LAPPEDYKKERE
I området ved Gamborg Fjord er der gode muligheder for at se hele tre arter af lappedykkere; toppet lappedykker, lille lappedykker og gråstrubet lappedykker. Lappedykkere trives i områder med rørskov, hvor de bygger rede af vandplanter i sivene. Lappedykkere lever både i søer, fjorde og ude til havs. De er tilpasset et liv på vandet, og er ikke gode til at færdes på land. Det skyldes at deres fødder sidder helt tilbage på kroppen. Det giver dårlig balance på land, men er til gengæld helt fænomenalt, når de skal dykke under overfladen efter føde eller hvis de bliver skræmt.
KARAKTERISTISK FJERTOP
Lappedykkere kan kendes fra andre svømmende fugle på den måde de ligger i vandet. Den slanke og strømlinede krop ligger nemlig ret lavt i vandoverfladen, og det skyldes at deres knogler er en del tungere end andres fugle. De tungere knogler gør at de kan ligge dybere og længere på et dyk uden at poppe op til overfladen. Samtidig kan de også lægge fjerene helt ned og på den måde presse luft ud inden de dykker. Når de dykker gør de det lydløst, lynhurtigt og langvarigt.
Den toppede lappedykker er den nemmeste at kende grundet dens karakteristiske top af sorte fjer på hovedet. Samtidig har den også en flot rødlig og sort krave, der nærmest ligner ører forfra. Kraven giver en tydelig kontrast til den lange, hvide hals. Gråstrubet lappedykker kan om sommeren kendes på den rødbrune hals, grå kinder og strube samt manglende top.
Om vinteren kan det være en anelse svært at se forskel på den toppede og den gråstrubede lappedykker, da deres vinterdragt minder meget om hinanden og de er ca. samme størrelse. Her skal du i stedet se efter den toppede lappedykkers rødlige næb og den gråstrubedes gule næb og mørke hætte, der dækker øjet.
LIGNER EN ÆLLING
Den lille lappedykker skiller sig ud fra de andre to primært grundet størrelsen. Som navnet antyder er den lille lappedykker ikke så stor og bliver kun omkring 25-29 cm mod de andres 40-50 cm. Den ligner nærmest en stor ælling, ikke mindst pga. bagpartiet, der mangler en tydelig hale. Dette gør sig i øvrigt gældende for de andre lappedykkere også. Den lille lappedykker har ingen top på hovedet og om sommeren har den røde kinder og en tydelig gul plet ved næbbet.
Hvis du vil opleve lappedykkerne og se deres naturlige adfærd, skal du holde god afstand og være tålmodig. Dykker de, kan du regne med at de kommer op et godt stykke længere væk. Om foråret skal du holde øje med den toppede lappedykkers tydelige parringspil, hvor hannen og hunnen ligger bryst mod bryst, med rejste halse og fjertoppe mens de ryster på hovedet.
BLÅ OPLEVELSER I LILLEBÆLT NORD
Under den gamle Lillebæltsbro gemmer der sig et mylder af liv. Her ligger nemlig Danmarks største stenrev, der blev etableret for at tiltrække masser af dyr og planter.
Ved broen er der meget kraftig strøm. Det er fordi at der presses utroligt meget vand op gennem Lillebælt fra Østersøen. Den kraftige strøm gør at dyrene i hele fødekæden trives rigtigt godt. Men – det er ikke et så trygt sted at snorkle og dykke.
Derfor er der lavet nogle ‘mini-stenrev’ længere henne ad kysten. Her kan du opleve livet omkring et stenrev i rolige omgivelser. Hør Blå Oplevelsers Søren Larsen fortælle om det spændende liv, der venter dig på stenrevene.