DYRELIV

LANGELAND

VILDE HESTE VED KYSTEN

Man kan ikke ligefrem kalde dem havheste, men det er tæt på. Langelands såkaldte vilde heste er en flok Exmoor ponyer, som afgræsser området ved Gulstav Mose og Dovns Klint hele året. Området går helt ud til kysten, og indhegningen, som de trods alt er bag, stopper få meter fra kystklinten. Du kan gå ind i indhegningen og det kan nogle gange være nødvendigt for at få et glimt af hestene. Når de ikke opholder sig tæt på kysten, er der nemlig mange andre steder, de kan være. Det kæmpe område, de går på, har både mose, søer, bakker, krat og skov. Og det kan du komme ud for at skulle forcere, hvis du vil nyde hestene. Men de er det værd. Det er en ren fornøjelse, når flokken viser sig.

Dyrene er rolige og ufarlige, men derfor skal du stadig holde afstand til dem, og sørge for ikke at gå ind imellem flokken. På denne måde oplever du også deres naturlige adfærd. Ofte vil de drikke fra søerne, tage et bad, slås for sjov og løbe i flok.

Exmoor ponyer er en hårdfør race, der ofte bruges til at afgræsse større områder. Denne form for afgræsning skaber åbne naturområder med masser af lys, som tiltrækker insekter og dyr af forskellige arter, og dermed bidrager til en større biodiversitet.

Ponyerne klarer stort set sig selv, men i hårde vintre lægges der i nogle tilfælde foder ud til dem, ligesom der bliver holdt regelmæssigt opsyn med dem.

UDGANGSPUNKT:

Gulstav Mose og Dovns Klint, for enden af Gulstavvej

UDGANGSPUNKT:

For enden af Stenbækvej

TRYGGELEV NOR

Ved kysten mellem Ristinge Hale og Bagenkop ligger et fuglereservat, Tryggelev Nor. Her finder du mange forskellige fugle hele året rundt, især forskellige ænder, gæs og vadefugle, men her kommer også en del rovfugle i perioder. Området afgræsses i foråret og sommeren af kvæg, hvilket skaber åbne områder, som bl.a. vadefugle har brug for. Tryggelev Nor hænger sammen med Nørballe Nor og en masse andre søer. Flere fugle-øer er skabt for at tiltrække forskellige arter, og hele området er flittigt besøgt af fuglene året rundt. Her er både rørskov, strandeng, overdrev og mange andre naturtyper. Og så ligger det lige ud til den åbne Østerø.

Nogle af de andefugle, du kan opleve her på forskellige tidspunkter af året, er bl.a. grågås, bramgås, pibeand, spidsand, knarand, atlingand, gravand, troldand og bjergand. Af vadefugle kan nævnes klyde, strandskade, vibe, rødben, stor præstekrave, forskellige klirer og snepper. Forskellige lappedykkere ses også ofte, og rovfugle, som f.eks. rørhøgen finder også sit bytte her. På den anden side af noret, ved havkysten, kan du opleve edderfugl, toppet skallesluger, sortand og er du heldig på en stille dag med pålandsvind, måske havlit.

Der findes flere fugleskjul i området, samt en del stier, hvorfra du kan nyde det imponerende fugleliv. 

Se kortet fra Fugleværnsfonden her

HAVLIT VED DOVNS KLINT

Ved Dovns Klint har du en unik mulighed for at opleve nogle af vores smukke vintergæster. Havlitten opholder sig oftest ude til havs, men ved Dovns Klint kan du altså være heldig at opleve dem fra land. Her ligger de i ofte kæmpestore flokke på overfladen, både i fjorde og vige men også længere ude til havs. Disse ænder er såkaldte dykænder og som navnet antyder, dykker de ned på bunden og finder snegle, orme og muslinger.

Dykmesteren over disse må være den smukke havlit, der kan dykke helt ned til næsten 100 meters dybde på jagt efter føde. Havlitten befinder sig nordpå i sommerperioden men overvintrer i vores danske farvande. Havlit-hannen kan kendes på den lange halefjer og en flot sort/hvid/gråbrun fjerdragt. Havlitten skifter sin fjerdragt tre gange om året, i modsætning til andre dykænder.

Udover Dovns Klint er der flere steder i Det Sydfynske Øhav og den sydlige Østersø, hvor du kan se dem fra land. De mange klinter er gode udsigtspunkter, og en vandretur ved fjorde og vige med kikkert kan også anbefales. Kommer du i båd eller kajak, så hold god afstand til fuglene og sejl udenom større flokke. På din tur kan du også opleve mange andre spændende andefugle, bl.a. sortand og edderfugl. 

NAVN:

Havlit

VIDENSKABELIGT NAVN:

Clangula hyemalis

LEVESTEDER:

Arktiske områder på hele den nordlige halvkugle, overvintrer lidt længere sydpå ude til havs

STØRRELSE OG VÆGT:

Ca. 37-47 cm (hannen er lidt længere), 600-1000 g, vingefang 70-80 cm

FØDE:

Muslinger, snegle, rejer, småfisk, bunddyr. Kan dykke til næsten 100 meters dybde

REPRODUKTION:

6-9 æg lægges i juni og udruges i ca. 3, 5 – 4 uger

OBSERVATIONSSTEDER:

Fra klinter og kyster i hele den sydøstlige del af øhavet, især ved Dovns Klint

BLÅ OPLEVELSER PÅ LANGELAND

Lyt med på en spændende podcast, der fortæller om nogle af de skibsvrag, der præger farvandet rundt om øen. Mange af vragene stammer fra dengang Langeland havde en stor produktion af tegl og mursten, som fragtskibe transporterede. Det betyder at der i dag stadig er spor efter tegl og mursten på havbunden.

I podcasten fortæller marinearkæolog, Sigurd Bohr, fra Langelands Museum om nogle af vragene. Blandt andet får du historien om et vrag, der forliste mellem Hou og Lundeborg, samt et vrag ved Spodsbjerg, der forliste mange år efter.

Find podcasten om skibsvrag her

Find mange andre gode historier fra Langeland i podcasten ’Lyden af Langeland’ her