DYRELIV

KERTEMINDE BUGT & ROMSØ

HOTSPOT FOR MARSVIN

Området omkring Kerteminde og Romsø har en af verdens tætteste bestande af marsvin. Det betyder at der lever rigtigt mange marsvin på et forholdsvis lille område. Marsvinet er en tandhval og en af de mindste i verden. Hunnerne er større end hannerne og bliver op til ca. 190 cm lange. Rygfinnen er lille, mørk og trekantet og det er den, man skal kigge efter når man er på vandet eller ved kysten. Men man skal have gode øjne, der skal nemlig ikke være meget uro på vandet, førend rygfinnen bliver næsten umulig at se. Er det til gengæld helt spejlblankt og stille, bliver det karakteristiske rul, som marsvinet laver, når de kommer op for at trække vejret, meget tydeligt.

SE DEM FRA KYSTEN
Marsvinene kan ofte ses fra land fra Måle Strand, Hverringe, Stavreshoved, Romsø og begge strande i Kerteminde. Tager man helt op til Fyns Hoved er der rigtig god chance for at se dem. Er man i båd eller kajak, så møder man dem nogle gange allerede så snart man kommer ud af havnen. Omkring Romsø kan du ofte se dem fouragerer i flok, og om sommeren kommer marvine-mødre helt ind under land med deres unger.

 

Man siger egentlig at marsvin er sky og holder sig fra både, men de seneste årtier er der kommet flere og flere beretninger om marsvin, der følger både og rider på bovbølgen, ligesom delfiner i udlandet. Husk altid at holde ca. 100 meters afstand til marsvinene og lad dem komme til dig.

Som tandhval bruger marsvin ekkolokalisering til at orientere sig i det til tider grumsede, danske vand. Ekkolokalisering betyder at dyrene bruger lyd til at fange fisk og lære omgivelserne at kende. De udsender en lyd fra et organ i panden, der hedder en melon. Når lyden rammer en genstand eller en fisk, kastes lyden tilbage til marsvinet. På den måde danner den sig en slags lydbillede inde i hovedet, præcis som ekkolod på skibe.

VIGTIG FORSKNING
Desværre drukner mange marsvin i fiskenet. Det gør de fordi de ikke altid kan se nettene. Derfor foregår der en masse forskning med marsvin i lige præcis Kerteminde, så vi kan lære om dyrenes biologi, sanser og adfærd, så vi bedre kan lave lovgivning for at beskytte dem. For selvom der er mange af dem, er nogle bestande rundt omkring truede, f.eks. bestanden af marsvin i Østersøen.

Er du i Kerteminde kan det derfor anbefales at besøge formidlings- og forskningscentret, Fjord & Bælt. Her lærer du meget mere om marsvin og hvordan vi skal passe på dem. Du kan være heldig at overvære live forskning og se marsvinene helt tæt på.

NAVN:

Almindeligt marsvin

VIDENSKABELIGT NAVN:

Phocoena phocoena

LEVESTEDER:

Kystnære farvande på det meste af den nordlige halvkugle

STØRRELSE OG VÆGT:

 1,50 – 1,90 meter og 50-75 kg

ALDER

Max. 24 år

FØDE:

Fisk; sild, makrel, tobis, brisling m.fl.

REPRODUKTION:

Parringstid: juli – september
Ungen fødes i juni-august året efter

OBSERVATIONSSTEDER:

Måle strand, Hverringe, Stavreshoved, Nord- og Sydstranden, Romsø, Fyns Hoved

NAVN:

Dådyr

VIDENSKABELIGT NAVN:

Dama dama

LEVESTEDER:

Europa, Mellemøsten, visse steder i Nord- og Sydamerika, Australien

STØRRELSE OG VÆGT:

Skulderhøjde 75-100 cm, vægt 30-50 kg (hunner) 60-110 kg (hanner)

ALDER

Max. 16 år

FØDE:

Græs, blade, nødder, agern, bær, bark

REPRODUKTION:

Parringstid: oktober-november
Ungen fødes i maj-juni året efter

OBSERVATIONSSTEDER:

Romsø, kystskovene nord og syd for Kerteminde

DÅVILDT I STRANDKANTEN

På Romsø bor en bestand af dådyr. De holdes som en del af naturplejen på øen, hvor de græsser og hjælper med at holde balance i økosystemet og skabe gode vilkår for et varieret dyreliv. Det er tydeligt at se deres tilstedeværelse på de mange hvidtjørn, der er afgnavet på den nederste del. Det specielle syn er en del af Romsøs karakteristiske udseende. Går du rundt på øen, skal du sørge for at holde god afstand til dyrene og nyde dem på afstand.

Der findes ca. 180 dådyr på Romsø. Dyrene forvaltes af Hverringe Gods og hvert år vurderes det, hvor mange dyr, der skal nedskydes for at sikre en optimal balance på øen. Derfor drives der jagt på dådyrene, som er en populær attraktion. Dådyrene er fredet uden for jagttiden.

LEVEVIS
På Romsø har du mulighed for virkelig at få kigget nærmere på dådyrene. De er noget større end rådyr, og har også hvide prikker i pelsen, som er en af deres kendetegn. Farven er som regel rødbrun, men dyr med meget lys eller meget mørk pels ses også.

 

Hannerne får et gevir, som tabes i foråret og gendannes i sensommeren. Geviret kan blive imponerende stort hos ældre hjorte. Et dådyr kan leve i op til 16 år, og de parrer sig i oktober og november. Dåkalvene fødes omkring maj og juni, og de dier i op til 8 måneder.

Normalt opholder dåer og dåhjorte sig ikke sammen, men på den lille ø ser man dem ofte i nærheden af hinanden. Noget af det første, man får øje på er den hvide bag med den sorte hale i midten, som er endnu et af dådyrenes kendetegn.

VÆR OPMÆRKSOM
Selvom der er mange dådyr på Romsø, skal du alligevel holde udkig efter dem meget af tiden. De er nemlig rigtigt dygtige til at gemme sig blandt træer og buske, og er du ikke opmærksom kan du risikere slet ikke at se nogen. Især hvis der er mange mennesker på øen. Andre gange opholder de sig ude i det åbne og endda helt nede ved strandkanten. Det er en noget specielt syn at sejle forbi eller ligge og snorkle på lavt vand, mens der står dådyr lige inde på stranden.

Du kan også opleve dådyr i kystskovene nord- og syd for Kerteminde, men der skal du være ekstra opmærksom. Her opleves dyrene bedst i skumringen og tidlig morgen.

FUGLELIV I SÆRKLASSE

Romsø og noget af halvøen Hindsholm nord for Kerteminde ligger i et Natura 2000 område. Natura 2000 områder udpeges for at beskytte bestemte arter og naturtyper, der enten er sjældne, truede eller specielle. Det gør også at der holdes specielt øje med naturen og at der gælder særlige regler og retningslinjer. I området ved Kerteminde Bugt og Romsø er det især marsvinet og den ynglende havterne, der er årsag til beskyttelsen, men også en række naturtyper, som f.eks. overdrev, moser og strandenge.

På Romsøs sydvestlige del ligger et fuglereservat, Maden, hvor op til 50 forskellige fuglearter yngler og der er observeret mere end 150 arter af trækfugle. Det er forbudt at bevæge sig på Maden i perioden 1. april til 15. juli.

HAVTERNEN
Havternen er en af de fugle, som tilbagelægger de længste afstande på trækket. Det anslås at de flyver ca. 2,4 millioner kilometer i deres levetid. De fugle, der yngler i Danmark, trækker ned til Sydafrika, hvorefter størstedelen trækker videre til Antarktis.

Det er en fascinerende fugl at observere. Den flyver langs kysten med et tydeligt øje på småfisk under overfladen. Hovedet bevæger sig meget levende, når vandet scannes. Når den har låst sig fast på en uvidende fisk, styrtdykker den ned i havet. Så hvis du ser ’fugle-bomber’ langs kysten er det sandsynligvis havternen med sin sorte tophat, der har fundet sit bytte. Den tager også gerne insekter i luften.

Havternen yngler i kolonier, som udelukkende ligger ved kysterne eller i fjorde. Den danske ynglebestand er klassificeret som truet, men på verdensplan trives den godt. Havternen er fredet.

ANDE- OG VADEFUGLE
Langs kysterne ved Kerteminde og Romsø finder du et hav af forskellige ænder, bl.a. sortand, fløjlsand, edderfugl og toppet skallesluger med sit ’strithår’. Af vadefugle kan du opleve den sort-hvide strandskade med røde ben og næb og et gennemtrængende kald. Du kan også se små flokke af stor præstekrave, der løber hurtigt i vandkanten eller flyver lavt henover vandoverfladen. Skarven findes også i store antal og de er interessante at observere. Skarven er en eminent dykker, og dens hals er ekstremt fleksibel, så den kan tage store fisk, der ellers virker som en alt for stor mundfuld.

Vil du lære mere om Danmarks hav- og kystfugle kan du altid tjekke Dansk Ornitologisk Forenings omfattende fugledatabase. På www.fuglestemmer.dk kan du også lære at identificere fuglene på deres kald.

NAVN:

Havterne

VIDENSKABELIGT NAVN:

Sterna paradisaea

LEVESTEDER:

Kystnære kolonier i arktiske egne. Trækker helt ned til Antarktis

STØRRELSE OG VÆGT:

Ca. 35 cm lang, 80-120 g, vingefang 75-85 cm

ALDER

Max. 30 år

FØDE:

Småfisk, krebsdyr, insekter

REPRODUKTION:

1-3 æg lægges i maj og udruges i ca. 3 uger

OBSERVATIONSSTEDER:

Langs hele kysten fra april til august

BLÅ OPLEVELSER I KERTEMINDE BUGT OG ROMSØ

Mød savgylten!

Savgylten er et forunderligt og spændende bekendtskab. Den er en af vores mest farvestrålende fisk og er i familie med den mere eksotiske papegøjefisk, som nogle kender fra koralrevene i udlandet. 

Savgylten foretrækker områder med masser af sten, og derfor er stenrevet ved Romsø et rigtigt godt sted at bo. I foråret laver den rede i stenene, som den nøje bygger ved at flytte rundt på forskelligt tang. Den bider tangen af med sine stærke tænder, og er man stille kan man faktisk nogle gange høre at fiskene har travlt med at gnave. Kom helt tæt på savgylten her!