DYRELIV
HO BUGT & VADEHAVET
HOTSPOT FOR SÆLER
Sæler er vilde med Vadehavet. Omkring 5000 spættede sæler lever i den danske del af Vadehavet, og du kan også møde Danmarks største rovdyr, gråsælen. Sælerne holder til på de mange sandbanker, som er ideelle levesteder for dem. Selvom du kan komme forholdsvis tæt på de mange sæler her, er det vigtigt at holde afstand og vise dyrene respekt. Det er altid en god idé at medbringe en kikkert, så du kan få flere detaljer med. Den spættede sæl er fredet, og er en vigtig del af det sårbare økosystem i Vadehavet, som har status som UNESCO Verdensarv.
Flere steder i landet findes der store sælkolonier, hvor sælerne samles i hundredvis. Sælerne er udover Vadehavet også udbredt i Limfjorden, omkring øerne i Kattegat samt ved Sydsjælland og Rødsand syd for Falster og Lolland. I Vadehavet ligger sælerne oftest i stort antal ved Langli Sand i Ho Bugt og Kore Sand mellem Mandø og Rømø, men dyrene ses spredt ud over hele Vadehavet.
TILPASSET ET LIV I VAND
Den spættede sæl er et interessant bekendtskab. Nysgerrig og sky på en gang, og både nuttet og respektindgydende af udseende. De ser måske ikke specielt faretruende ud, når de ormer sig frem på land, men under vand er de adrætte og overlegent tilpasset livet i vand. Sæler er ikke aggressive, men kommer du for tæt på eller gør dem forskrækket, kræver det hundelignende bid en tur på skadestuen. Lad altid sælerne komme til dig. Er du heldig er de i et nysgerrigt humør og vil undersøge din kajak eller båd.
Sælen er en utroligt dygtig undervandsjæger. Selvom dens syn er rigtigt godt under vand, er det faktisk primært knurhårene den bruger til at finde føde. Knurhårene kan nemlig mærke meget små vibrationer i vandet. Det betyder at den ret nøjagtigt kan følge en fisks bevægelser i vandsøjlen og den kan detektere fladfisk og andre bundfisk når de rører på sig.
AFHÆNGIG AF LAND
I august og september ligger sælerne meget på land. Det gør de fordi at de fælder deres pels og hertil skal absorbere solens stråler. Det betyder også at de er ekstra sårbare overfor forstyrrelser. I juni og juli parrer sælerne sig normalt og en enkelt unge fødes som regel i juni året efter. Hannerne kan være ret så højlydte, når de skal tiltrække en hun. De kan finde på at brumme, brøle og plaske i vandet.
En sælunge dier kun i ca. 4 uger inden den efterlades af moderen. Mælken er en af dyrerigets fedeste, med en fedtprocent på næsten 50%. I dieperioden efterlades sælungerne ofte på stranden, mens moderen finder føde. I denne periode er det kritisk at vi mennesker undlader at forstyrre dem, da moderen risikerer ikke at komme tilbage til ungen hvis hun er utryg. I perioden efter de har diet, ligger ungerne ofte alene på stranden. Som hovedregel skal du altid lade en sælunge ligge. Er den meget lille kommer moderen sandsynligvis snart tilbage. Er den lidt større er det ikke sikkert at den har brug for hjælp. I tvivlstilfælde kan du ringe til dyrenes vagtcentral på 1812.
NAVN:
Spættet sæl
VIDENSKABELIGT NAVN:
Phoca vitulina
LEVESTEDER:
De fleste kystnære farvande på den nordlige halvkugle
STØRRELSE OG VÆGT:
1,50 – 1,80 meter og 65-130 kg afhængig af årstiden
ALDER
Max. 35 år
FØDE:
Alle slags fisk, men også krebsdyr og blæksprutter. Er set jage fugle
REPRODUKTION:
Parringstid: juni – juli
Ungen fødes i juni året efter
OBSERVATIONSSTEDER:
Hele Vadehavet på sandbanker og strande, men især Langli Sand, Kore Sand, Galgerevet
ET SANDT FUGLEPARADIS
Få steder i verden samler så mange forskellige fugle som Vadehavet. Den dynamiske natur er en kæmpe og vigtig fødekilde for de fugle, der yngler her. Men også for de tusindvis af fugle, der tager ophold her i forbindelse med de årlige træk. Vadehavets placering på vigtige trækruter, kombineret med et rigt spisekammer skabt af den evigt foranderlige natur, tiltrækker i massevis af vadefugle, andefugle og havfugle, men også rovfugle og andre slags fugle.
Vadehavet huser bl.a. verdens største ynglebestand af strandskader, og kæmpestore bestande af bl.a. storspover og ryler. Andre vadefugle, der kan opleves i stort antal er kobbersnepper, klyder, viber og rødben. Du kan også møde mere sjældne fugle, som f.eks. den hvidbrystede præstekrave. Under trækperioderne vokser antallet af forskellige arter betydeligt. Det er bl.a. den blotlagte sandbund, der under ebbe er et sandt tagselvbord af orme og muslinger, som gør området så populært hos fuglene.
Sølvmåger, sildemåger og havterner er også vigtige ynglearter. Gæs og ænder kommer hertil i gigantiske flokke, f.eks. pibeænder, gravænder og bramgæs. Fænomenet ’sort sol’, hvor stære samles i kæmpeflokke og skaber et levende kunstværk i luften er et populært tilløbsstykke om efteråret. Det store rovfugletræk om efteråret betyder at du kan opleve rastende rovfugle som f.eks. havørn, rørhøg, blå kærhøg og fjeldvåge.
Vadehavet er et sårbart økosystem, og for store forstyrrelser kan resultere i ændringer i fuglenes adfærd. Det kan få direkte konsekvens for arten på verdensplan, og det er bl.a. derfor at Vadehavet er udnævnt som UNESCO Verdensarv.
BLÅ OPLEVELSER I HO BUGT OG VADEHAVET
Blå Oplevelser er taget til Ho Bugt og Vestkysten, hvor livet på det lave vand er anderledes end i de indre danske farvande. Bunden kan virke lidt øde pga. at der ikke vokser særligt meget tang. Det er svært for planter og dyr at slå sig ned her, hvor de store kræfter fra vind og bølger dominerer.
Men under sandbunden sker der en hel masse. Masser af små fladfisk, muslinger og rejer holder til, og når man går tur langs stranden kan man finde masser af beviser på det liv, der lever længere ude på dybderne.
I videoen her har BLOPs Søren Larsen fundet forskellige muslinger, skeletter fra blæksprutter, rokkeæg og konkylie snegle, og han ser nærmere på de dyr, der kalder den vilde kyst for deres hjem.