TURBØJER
Danske Tursejlere og Dansk Sejlunion har til sammen udlagt mere end 300 turbøjer langs de danske kyster. Det er disse turbøjer, der danner grundlaget for de områder Blå Oplevelser vil lave naturformidling i.
Mens turbøjerne primært er rettet mod lystsejlere, er naturformidlingen for alle, der færdes i og omkring områderne.
Danske Tursejleres turbøjer (de gule ankre på nedenstående kort) kan benyttes af alle. Dansk Sejlunions bøjer (de røde ankre på kortet) må benyttes af medlemmer af Dansk Sejlunion og/eller Danske Tursejlere.
At ligge ved en turbøje er en skøn oplevelse, der indbyder til ro og naturoplevelser. Om man tager frokosten, bader, snorkler, fisker eller andet ved en turbøje står en helt frit for. Og det er netop friheden ved at ligge for svaj, der er så tiltrækkende. Mange vælger at overnatte ved en turbøje, for der findes næppe noget bedre end at vågne op i det fri, stille skvulpende, mens naturen vågner omkring båden.
Nedenstående kort viser en oversigt over alle turbøjerne. Det er vigtigt at du bruger den angivne GPS position, når du plotter positionen ind på din søkortplotter. Det skyldes forskellen på den måde, som henholdsvis søkort og Google-kortet registrerer længde- og breddegrader.
FÅ MEST UD AF DIT TURBØJE OPHOLD
Du kan også downloade og printe denne PDF, der samler alle gode råd samt spørgsmål og svar – lige til at tage med om bord.